Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Bergenser - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
muende student? Hvem ved det? Nærmest
ligger det at antage, at Lading ved en eller
anden leilighed har været skiven for Welhavens
skarpe tunge. Denne digter kunde som bekendt
være usædvanlig hvas og bidende, og skåned
ikke sin beste ven, når han blot kunde glimre
med en vittighed, som dagen efter løb byen
over. Det endte da også med, at han tilslut
blev næsten uden al omgang, selv hans gamle
ven, den milde Schweigård, trak sig tilbage fra
ham. Er?ist Sars fortæller således i sin lille,
åndfulde afhandling om digteren, at denne, der
holdt så meget af selskabslivet, tilslut »så sig næsten
reduceret til Athenæet, hvor han pleied at til
bringe en times tid hver dag før middagen og
hvor han fandt en liden og aldeles ikke udsøgt
kreds af faste tilhørere.»
Når Lading fortalte om Welhaven, var det
oftest et træk, som satte digteren i et mindre
gunstigt lys. For eks. dette, der just ikke vid
ner om megen barnlig pietet. Da Welhaven
som ganske ungt menneske hørte i Strudshavns
kirke en ikke altfor glimrende præken af sin
far, den gamle, hæderlige præstemand, lo han
uafbrudt, så høit og ugeneret, at menigheden
med rette tog forargelse deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
