Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Bergenser - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
»Lad os slå Gregorius ihjel, han fortjener
ikke at leve,« brølte en dél ungdom, der plud
selig var dukket frem som op af jorden, hvad
gadeungdommen altid gør, når der er noget på
færde . . .
Intet politi forstyrred os. Nygård var som
sagt dengang øde og landligt — og den tids
»vagtmænd« havde Udet skrækindjagende ved
sig. —
Jeg tør love at Gregorius aldrig glemte
denne aften, at han har svedet angstens sved,
ræd for sit usle liv, som han sad derinde, skjult
i kælderen, rugende over sine penge og værdi
papirer . . .
Aftenen bragte forresten intet videre resultat.
Efter sluttet pibekoncert listed vi os tilbage til
byen, stille som vi var kommet.
Men den, der var tilfreds, var Henrik
Wergeland. Han var overbevist om at vi havde
gjort en god gerning — at det maske var lyk
kedes os at vække den gamle synders sam
vittighed.
Med Gregorius tog det, som man kunde
forudse, en dårlig ende. En stærkere arm end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
