Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Bergenser - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
sad i båden og så de norske fielde, høie og
stærke, som en rad kirker i stille majestæt reise
sig mod himlen, — da først forstod hun sit
gamle, dunkle savn ... Det var imod dette
store og himmelstræbende, hun hele sit liv
havde længtes uden at vide det — og nu var
hun så glad over at have fundet et hjem i vor
mægtige natur —
Dog sådant kan ikke genfortælles . . . Man
må selv have seet og hørt den skønne, begavede
kvinde med de strålende øine for at fatte det
trylleri, som hun udøved på sine tilhørere . . .
En slig digterisk improvisation, der mere består
af stemning og fantasi end af tanker, ødelægges
kun ved et nøgternt referat. «
»Jeg har altid tænkt mig,« skød jeg ind,
»at fru Thoresen ligesom Welhaven har virket
ligeså meget, maske mere, ved sin personlighed
end ved sit forfatterskab.
Når hun i sine fortællinger henlægger hand-
lingen til Norge, mærker man dog som oftest,
tiods al poesi og tankedybde, at både natur
og mennesker er seet på med fremmede øine
. . . For en kontrast til Bjørnsons novelier !
Her er det sønnen af den norske bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
