- Project Runeberg -  Raskolnikow /
23

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

hun ogsaa stolt, altfor stolt. . . . Ja, og da, ser De,
min herre, da tilbød jeg, som selv var enkemand med
en fjortenaarig datter efter min første kone, da
tilbød jeg hende min haand; jeg kunde umuligt holde
ud at se paa en slig elendighed. Og da indser
De nok ogsaa, hvor fortvilet hendes egen elendighed
maatte være, naar hun, dannet, -velopdragen og af
god familie, som hun var, kunde beslutte sig til at
ta slig en som mig! Og hun tog mig, grædende,
hulkende, mens hun vred hænderne, tog hun mig, —
hun havde ingen anden udvei. Fatter De ogsaa det?
Fatter De, hvad det vilde sige, ingen anden udvei at
ha? Nei, det kan De endnu ikke fatte! . . . Og et
helt aar igjennem opfyldte jeg mine pligter ærligt og
trofast og ikke saameget som rørte ved denne her,«
(han pegte paa brændevinsflasken) »for, ser De, jeg
har æresfølelse. Men hellerikke det hjalp; netop da
mistede jeg min plads, ogsaa det uden egen skyld.
Og saa ...…. ja, saa begyndte jeg paa. en frisk!
Nu er det halvandet aar, siden vi endelig, efter at ha
flakket vidt og bredt omkring og gjennemgaaet de
utænkeligste savn, omsider har seet os forsatte til
denne pragtfulde og med talløse mindesmærker
prydede hovedstad. Her fik jeg endelig en plads, jeg
fik den, ja, — og tabte den igjen. Fatter De? Men
dennegang var det ved egen skyld, jeg tabte den,
for nu havde jeg git mig over. . . . Nu bor vi inde
i en sidegade, hos logiværtinden Amalie Iwanowna
Lippewechsel; men hvad vi lever af, og hvad vi betaler
med, — det ved jeg ikke. Foruden os bor der i
samme hus ogsaa en hel mængde .... det er et
rent: Sodoma, syseligt 10. vh sseoe, jases SKON GAS
imens var ogsaa min datter af første ægteskab vokset
til, og hvad hun, min datter, maatte taale "af sin
stedmor, ja, derom tier jeg. Thi vistnok banker der
et stolt og ædelt hjerte i brystet paa Katerina
Iwanowna, men desuagtet er hun en dame af et meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free