- Project Runeberg -  Raskolnikow /
38

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

sig hare med at komme afsted. I den paa vid væg
staaende dør indenfor havde der samlet sig en mængde
nysgjerrige tilskuere. Frække, leende hoder med
piber og cigaretter i munden strakte sig frem. Figurer
i slobrok, i skjorteærmer og de mest uanstændige
toiletter, enkelte med spillekort i haanden, stirrede ind.
Især havde de rasende morro, da Marmeladow, mens
kjærringen drog ham omkring efter haaret, høit og
lydeligt udraabte, at det var ham en salighed. De
kom endogsaa ind i stuen. Men omsider hørte mån
et ildevarslende skraal; det var Amalie Lippewechsel i
egen person, som trængte sig frem for at tilveiebringe
orden paa sin maade og under en strøm af
skjældsord øg trudsler for hundredende gang at betyde den
stakkels kone, at hun allerede imorgen fik flytte ud
af logiet. Idet Raskolnikow gik sin vei, fandt han
endnu anledning til at skrabe sammen i lommen nogle
kobberslanter, som han havde tilbage af den rubel,
han havde vekslet i sjappen; dem la han ubemærket
hen i vinduet. Men allerede ude paa trappen
besindede han sig og vilde gaa ind igjen.

»Der har jeg atter begaaet en dumhed, « tænkte
han; »de har jo sin Sonja, og jeg trænger selv til
minne penge!«: Han indsaa imidlertid, at nu var det
umuligt at ta dem igjen, og at han’ hellerikke vilde
komme sig til det. Han lod altsaa pengene ligge og gik
hjem. »Desuden maa hun jo ogsaa ha pomade, denne
Sonja,« fortsatte han og smilte foragteligt, »detslags
renslighed koster penge, jo .. hm! Hvem ved,
det kan være en uheldig dag bor Sonetsjka ; det gaar
jo hende, som det gaar jægeren med vildtet . ...
som guldgraverne .... og det kunde derfor let
hænde, at de uden mine penge kom til at suge paa
labben imorgen. .…. ..…. Ja, denne Sonja! De har
forstaaet kunsten, de, at grave en brønd
som de nu -henter vand fra! ... som de nu
drarsig tilnytte. Først hyle og siden »hole«! Ja,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free