Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
med til ham; han laa der, akkurat som før; theen
havde han ikke rørt. Nastasja følte sig krænket og
begyndte at ruske i ham.
»Dorskeper!« raabte hun og betragtede ham med
uvilje; han rettede sig op, satte sig hen i sofakrogen,
men uden et ord, og stirrede uafbrudt nedfor sig.
»Er du syg eller ikke?« spurgte Nastasja, men
fik ikke noget svar.
» Vilde du endda bare gaa ud en smule, « sa hun
efter et øiebliks stilhed; — "»kanske skulde luften
friske dig op! Skal du ikke spise noget?«
»Siden,« sa han mat, — »gaa!« og han gjorde
et vink med haanden.
Han stod endnu et øjeblik, betragtede ham
medlidende og gik ud.
Nogle minuter efter løftede han øinene og saa
længe paa theen og suppen: Endelig tog han et
brød, greb skeen og begyndte at spise.
Han spiste ikke stort og med daarlig madlyst, —
højst totre skefulde, rent mekanisk. Hodepinen havde
lagt sig en smule. Da han havde spist, strakte
han sig atter paa sofaen, men kunde ikke sove ind
mere; han laa bare ubevægelig paa maven med
ansigtet trykket ned i puden. Han drømte hele tiden,
og det slige rare, underlige drømme. Mest forekom
det ham, "som om han var i Afrika, i Ægypten, paa
en eller ander oase. Karavanen holder rast,
kamelerne ligger — ’og hviler, palmer staar omkring i
kredse. Alle spiser de, men selv drikker han vand,
drikker det lige af en bæk, som silrer og mumler
afsted tæt ved siden af ham. Og vandet er saa kjøligt
og saa forunderlig blaat og klart; det silrer hen over
brogede kiselstene og over glitrende guldsand. ...
Pludselig hørte han tydeligt klokken slaa. Han for
sammen, "kvikkede sig op, løftede hodet, saa ud
gjennem vinduet, beregnede, hvor sent det vel kunde være
-… Dostojewskij: Raskolnikow. ’ 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
