- Project Runeberg -  Raskolnikow /
121

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

ud fra en bekvemmelighed; han lod snarere til at
styrte afsted end løbe og skreg af fuld hals:

»Mitka, Mitka, Mitka, Mitka, -Mitka ..a! Er
du rivende gal, gut!«

Skriget endte i et hvin; de sidste lyd kom helt
op fra gaardspladsen. Atter blev alting stille. Men
idetsamme kom flere mennesker, der snakkede høit
og ivrigt sammen, larmende op trappen. Der maatte
være tre eller fire af dem. Raskolnikow gjenkjendte
mellem dem fra før den unge besøgers skingrende
stemme. x»Det er dem!«

Han gik i yderste fortvilelse lige lukt imod dem.
»Komme saa, hvad der vil! Holder de mig tilbage, er
alting tabt. Lar de mig passere, — er ogsaa alting
tabt; man kommer til at kjende mig igjen.« De kom
hverandre nærmere; endnu var der bare en trappe,
som skilte mellem dem. Da, pludselig, — en redning!
Nogle skridt længre ned, tilhøjire, en tom leilighed
paa vid væg, den samme leilighed i anden etage, hvor
malérgutterne havde holdt paa med oppudsning, og
som de nu for et. øjeblik siden, som det lod til med
hensigt havde forladt. Det maatte sikkert være dem,
som for et”øieblik siden var styrtet sin vei med slig
larm og skrig. Gulvene var friskt overstrøgne og
farvespand, pot og pensel stod endnu midt i værelset.
Vips smøg han ind gjennem den aabne dør og skjulte
sig bag denne; det var ogsaa i grevens tid, for de
kommende var allerede helt oppe. paa trappeafsatsen.
Der gik de forbi, højere op, mens de snakkede
høilydt sammen. Han ventede endnu et øieblik, sneg
sig saa frem paa tæerne og løb nedenunder.

Der var ingen paa trappen; hellerikke nede i
porten var der nogen. Han listede sig saa hurtig |
som muligt ud det stykke vei herfra til gaden, snudde
her tilvenstre og gik videre.

Han vidste godt, han vidste meget godt, at de i
dette. øjeblik allerede maatte befinde sig inde i leilig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free