- Project Runeberg -  Raskolnikow /
151

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Told

væltede han atter stenen, og den kom ganske rigtig
atter til at ligge paa sin gamle plads; det eneste var,
at den kanske nu stod lidt højere. Han ragede
jorden sammen omkring den, stampede den til, og der
var ingenting at opdage.

Derpaa gik han ud henover mod pladsen. Han
følte sig greben af en unævnelig glæde, fuldstændig
som tidligere paa politikammeret. - Gjemt bort alt-
” sammen! Hvem ialverden skulde kunne faa det
indfald at se efter under denne stenen? Den havde
sikkert ligget der, siden huset blev bygget, og vil
rimeligvis komme til at ligge der endnu lige saa lang
tid. Og selv om man fandt tingene der nu? Hvem
vilde netop komme til at tænke paa ham; alting var
forbi; hvor er beviserne? — Der rykkede et nervøst .
smil omkring mundvigerne paa ham, mens han gik
over pladsen. Men da han var kommet saalangt som
til K.-boulevarden, hvor han to dage iforveien havde
truffet den unge pige, var smilet pludselig forgaaet
ham. Andre tanker jog gjennem hans hjerne. Han
følte ligefrem uvilje mod nu at skulle gaa forbi
den bænk, som han havde siddet paa, efter at pigen
var borte og hellerikke havde det været behageligt
for ham atter at støde paa den politisoldat, som han
dengang havde git de tyve kopek.. »Maa fanden
ta ham!« n

Han gik og saa sig adspredt og ærgerlig
omkring. Alle hans tanker dreiede sig udelukkende om
et enkelt punkt, — han følte, at dette var
kjærnepunktet, og at han nu, ensom og alene, alene vilde
faa med dette at bestille, og det endog for førstegang
efter de to sidste maaneders forløb.

»Aa, gid fanden maatte ta altsammen!« for det
pludselig i ham med indædt forbitrelse. »Naaja, naar
man altsaa engang skal begynde et nyt liv, maa
fanden ta det for min skyld! . . . Du milde Gud, hvad
det altsammen er. for vaas og væv! ... og end alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free