Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
jeg mine tvivl ianledning øredobberne, — jeg vidste
jo nemlig, at de laante penger ud mod pant. Jeg
gik altsaa derover og forsøgte sagte og forsigtig at
udforske sagen. Først og fremst spurgte jeg, om
Mikolaj var tilstede, og da sa Mitrij til mig, at
Mikolaj havde slaat sig paa rangel, at han først ved
daggry var kommet hjem snydefuld, var blet hjemme ti
minutter omtrent og saa atter var gaaet sin vei; siden
havde han ikke seet ham og måatte nu gjøre
arbeidet færdigt alene. . De arbeidede i samme trappeopgang
som de myrdede, i anden etage. Da jeg hørte dette,
sa jeg ikke et muk til nogen« — sa Duschkin —
»søgte at faa opsnuset alt, hvad der bare vår mig
muligt, om mordet og kom hjem med hjertet fuldt af
sorg og tvil! Og idag tidlig ved . ottetiden«x — det
vilde altsaa sige tredie dagen — forstaar du? — »ser
jeg Mikolaj komme; ganske nøgter er han ikke, men
ikke no’e videre fuld heller, saa han godt maatte
kunne gjøre ret og rigtighed for sig. Naa, han sætter
sig hen paa bænken og tier. Foruden ham var der
bare endnu en fremmed person inde i sjappen; en
bekjendt laa paa bænken og sov, og begge gutterne
mine var tilstede Saa spør jeg ham altsaa: har du
ikke seet Mitrij? — Nei, siger han, jeg har ikke
seet ham. — Har du da ikke værét derover? — Nei,
siger han, ikke siden iforgaars? — Hvor sov du
forleden nat? — Hos en bekjendt ude i Peszki. — Og
hvor fik du øredobberne fra dengang? — Har fundet
dem paa fortouget, siger han, men er saa underlig
og ser ikke op. Har du hørt, spør jeg, hvad der
samme aften og ved samme klokkeslet er passeret
deroppe i samme trappegang? Nei, siger han, jeg
ved ingenting, — men studser idetsamme, stirrer paa
mig og ,blir aldeles kridhvid. Da jeg saa fortæller
ham historien, tar han huen sin og reiser sig. Saa
vilde jeg holde fast paa ham og sa: nei vent da,
Mikolaj, skal du ingenting drikke? — men gav idet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
