- Project Runeberg -  Raskolnikow /
227

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

»Der har du desuden tyve kopek i drikkepenge;«
— »se her, al den massen penger jeg har!« Han
rakte i den rystende haand en hel klype pengesedler
ud mod Sametow: »blaa og røde sedler, femogtyve
rubler, far! Hvorfra? Og hvor har jeg disse nye
klærne fra? "De ved jo selv, jeg eiede ikke det, som
mynt kunde kaldes! Og De har ogsaa ganske sikkert
udfrittet min værtinde. . . .: Naaja, nu kan det være
nok! Assez causé!/ Paa behageligt gjensyn.«

" Rystende og i en næsten hysterisk ophidselse,
men som ogsaa indeholdt i sig endel smertelig
nydelse, forresten ellers dybt nedtrykt og forfærdelig
udmattet, fjernede han sig. Hans ansigt var
krampagtig fortrukket som efter et slaganfald. Alt
eftersom hans ophidselse steg eller slappedes, tiltog
bestandig ogsaa hans afkræftelse eller vendte hans kræfter
ligesaa pludselig tilbage.

Sametow, der var blet alene igjen, sad endnu
længe, længe forsunket i egne betragtninger paa
samme plads. Raskolnikow havde aldeles uforudseet
kastet alle de forestillinger overende, han havde
lagt sig tilrette for dette spørgsmaals vedkommende,
og bragte en helt og holdent ny anskuelse af tingen
til at fæste rod hos ham.

»Ilja Petrowitsch — er en idiot!« det var den
konklusion, hvori hans betragtninger sluttede.

Ikke før havde Raskolnikow aabnet døren ud til
gaden, da han paa trappen mødte den indtrædende
Rasumichin; det var ikke langt fra, de havde klinket
hoderne mod hverandre. En god stund blev de staaende .
"og maalte hverandre med øinene. Rasumichin vilde
næsten ikke tro sig selv; men pludselig skjød vreden,
den luende, lyse vrede op i øjnene paa ham.

»Naa, saa her befinder man sig!« skreg han af fuld
hals. »Stikker af fra sengen! Og jeg, som har søgt
efter dig selv under sofaen. Helt oppe paa loftet
har vi været. Nastasja havde for din skyld næsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free