- Project Runeberg -  Raskolnikow /
253

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

Marmeladow laa i dødskampen. Han tog ikke
”øginene fra. Katerina Iwanowna, som atter havde bøiet
sig over ham. Bestandig, hele tiden, var der noget,
han vilde sige hende. Han begyndte ogsaa med stort
besvær at bevæge tungen og fremtvinge utydelige
ord. Men Katerina Iwanowna, som gjættede, at det
var om tilgivelse, han vilde bede hende, for barsk
ind paa ham. ’ : :

»Bare ti! Behøves ikke! . . . Jeg ved saa godt,
hvåd det er, du vil si!«

Og den syge forstummede; nu faldt hans famlende
blik paa døren og han gjenkjendte Sonja. . . . Helt
til nu havde han endnu ikke lagt mærke til hende;
hun stod i skyggen.

»Hvem er det? hvem. er det?>«x — fremtvang han
pludselig med hæs, aandeløs stemme. Han blev urolig,
gjorde med øjnene tegn hen til døren, hvor Sonja
stod og vilde reise sig op…

»Bliv liggende!« skreg Katerina Iwanowna til
ham.

Med rent utrolig anstrængelse lykkedes det ham
alligevel at støtte sig op paa den ene haand. Længe,
længe stirrede han med stivt, vildt blik, paa sin
" datter, som om han ikke gjenkjendte hende. Det var
første gang, han fik se hende saaledes tiljaalet. Nu,
for første gang, saa han hende fornedret, traadt i
sølen, frækt paaklædt og beskjæmmet,,— mens hun
beskedent ventede paa det øjeblik, -da turen endelig
skulde komme ogsaa til hende at faa ta farvel med
sin døende far. Der laa en uudsigelig lidelse over
hendes ansigt.

»Sonja! Barn! Tilgiv mig!« skreg han op og
vilde strække haanden ud mod hende, men mistede
idetsamme sit støttepunkt, kom ud af ligevægt og
styrtede ned af sofaen med ansigtet lige mod gulvet.
Man sprang til, løftede ham op og la ham atter
tilrette, men han holdt allerede paa at udaande. Sonja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free