- Project Runeberg -  Raskolnikow /
345

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

345

til ham. Muligvis bare forekom det. Raskolnikow
saaledes; det varte nemlig bare et øjeblik. Men han
skulde alligevel ha fordømt sig paa, at
forhørsdommeren, fanden maatte vide hvorfor, havde blinket til ham.

»Han ved alting!« for det som et lyn gjennem
ham.

»Ja, undskyld, at jeg opholder Dem "med slige
bagateller,« fortsatte han, en smule bragt ud af
fatning; — »sagerne er i det allerhøjeste en fem rubler
værd, men som erindring om dem, fra hvem de skriver
sig, er de mig dyrebare, og jeg maa tilstaa, at jeg
var meget ængstelig, da jeg erfor. . ..«

»Ja, derfor var det ogsaa, du for slig op, da jeg
igaar sa til Sossimow, at Porphyrius vilde ta alle
panthaverne under forhør« — la Rasumichin til,
tydeligvis med fuld hensigt.

Nei, dette var for uudholdeligt. Raskolnikow
kunde ikke afholde sig fra at maale ham med etpar
øjne, der glødede af vrede og raseri. Men han tog
sig atter straks sammen. ;

»Det ser næsten ud, som du vilde ha mig til
nar, vennen min,« snudde han sig med godt hyklet
ærgrelse til Rasumichin. Medgivet, at jeg muligvis
synes at gjøre mig altfor mange bekymringer for disse,
i dine øjne ubetydelige gjenstande, derfor er der
desuagtet ingen grund til at anse mig for egenkjærlig.
eller gjærrig; i mine øine er disse to smaating ingen
rene ubetydeligheder. Nu for en ganske liden stund
siden meddelte jeg dig, at dette sølvuhr, hvis reelle
værdi for den sags skyld gjerne bare kan være en
kopek, er den eneste gjenstand, jeg eier, som skriver
sig fra min far. Og le du mig ud, saameget du vil,
men min mor er kommet til byen,« — snudde han
sig til Porphyrius — »og skulde hun erfaåre,«
fortsatte han, idet han atter vendte sig til Rasumichin,
og gjorde sig umage for at faa stemmen til at skjælve,
»at dette uhr var gaaet tabt, jeg forsikrer dig høit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free