Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 E
de skjulte sig; — de stod tause og ventede ....!
Hjertet snøredes såmmen hos ham, han kunde knapt
røre fødderne, de var som ,spigret til jorden. . ..
Han vilde skrige ud og — vaagnede.
Han drog pusten tungt; — men forunderlig nok,
drømmen lod endnu til at vare ved. Døren stod paa
vid væg, og paa tærskelen stod et ham fuldstændig
fremmed menneske og betragtede ham opmærksomt.
Raskolnikow, havde knapt aabnet øinene, før han
næsten atter ligesaa hurtig lukkede dem til igjen.
Han laa paa ryggen og rørte sig ikke. »Er dette en
fortsættelse af drømmen eller ikke?« tænkte han og
lettede saavidt paa øienlaagene for at faa se. Den
ubekjendte stod fremdeles paa samme flæk og stirrede
fremdeles paa ham. Saa traadte han forsigtig over
" tærskelen, drog døren sagte til efter sig, ventede et
minut uden at ta øjnene fra ham og satte sig derpaa
stille og uhørlig ned paa en stol ved siden -af sofaen.
Hatten stillede han ved siden af sig paa gulvet,
støttede sig med begge hænder paa spaserstokken og lænede
hagen mod hænderne. Man kunde se, at han var
besluttet paa at vente om aldrig saalænge. Det var en
allerede endel tilaars kommen, men kraftig mand, med
tykt, lyst, næsten hvidt skjæg, -— forsaavidt
Raskolnikow kunde bedømme det gjennem de glippende øienlaag.
Der. hengik omkring ti minutter. Uagtet det
næsten var aften, var det dog temmelig lyst. Inde i
stuen var der fuldstændig ro, selv ude fra trappen
hørtes der ikke den ringeste larm. Bare en stor flue
summede og slog uafbrudt mod ruden. Det blev
tilsidst ikke til at holde ud; Raskolnikow reiste sig og
satte sig op i sofaen.
SNaantalsud hvad va-De?«
»Kunde tro. det, at De ikke sov, bare anstilte
Dem slig,« svarte den ubekjendte med en rolig latter.
»Tillad,/ at jeg præsenterer mig: Årkadij Iwanowitsch
Swidrigailow.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
