- Project Runeberg -  Raskolnikow /
432

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432

Han saa tungsindig paa hende.

»Det er ingenting, . . . jeg kommer joigjen... .
skal undertiden komme hid!« ... mumlede han
halvhøit, omtrent som han ikke vidste, hvad han skulde
sige, og forlod værelset.

»Ufølsomme, onde egoist!& raabte Dunja.

»Van—vit—tig er han, ikke ufølsom! Han er
sindssyg. Dersom De ikke kan indse det, da er De
selv uden følelse!« hviskede Rasumichin hende i øret
og trykkede hendes haand voldsomt i sin.

»Jeg er straks atter tilbage!« raabte han til den
næsten bevidstløse Pulcheria Ålexandrowna og løb
paa dør. :

Raskolnikow ventede «paa ham ved enden af
korridoren.

»Ja, jeg tænkte mig straks, at du vilde. komme
efter«, sa han; »men gaa nu ind igjen og bliv hos
dem. ...… Bliv hos dem ogsaa imorgen .... og
bestandig.: Jeg . ... kanske kommer jeg ....er
det bare muligt. Lev vel.«

Han gik sin vei uden at række ham haanden.

»Ja, men hvorhen gaar du? Hvad er der iveien
med dig? Hvad er dette for en opførsel?« ...
mumlede Rasumichin, fuldstændig bragt ud af fatning.

Raskolnikow blev staaende endnu engang.

»Engang for alle: spørg mig om ingenting og

aldrig; jeg har ikke svar for dig, . . . kom heller
ikke til mig. Muligvis kommer jeg hid. . . . Forlad
mig såå .... men — forlad ikke. .….… . dem. - For-

staar du mig?« :

Der var mørkt i korridoren; de stod under en
lampe... Næsten et minut saa de hinanden taus i
øjnene. Hele sit liv igjennem glemte Rasumichin ikke
dette minut. Raskolnikows stive, glødende blik blev
ligesom .mere og mere tindrende, trængte ham helt
ind i sjælen, dybt ned i håns bevidsthed. Pludselig
for Rasumichin sammen. Det var ligesom ” noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free