- Project Runeberg -  Raskolnikow /
445

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445

var ham fremdeles en gaade, at hun uden at bli
vanvittig og uden at fatte den beslutning at kaste sig i
vandet havde kunnet bære dette liv saalænge.
Saameget forstod han, at Sonja jo var en undtagelse fra
det samfundslag, hun oprindelig tilhørte, skjønt
desværre ingen enestaaende. Men denne
undtagelsesstilling, denne halvt udviklede intelligens og hele hendes
tidligere liv burde jo efter al sandsynlighed netop
nødvendigvis ha dræbt hende ved det første skridt, hun
tog paa denne afskylige vei! Hvad kunde det
saaledes være, som endnu knyttede hende til livet? Dog
ikke utugten i og for sig? Det var øjensynligt, at
dens skjændsel kun havde berørt hende rent
overfladisk; den virkelige utugt havde endnu ikke dryppet
en draabe af sin gift i hendes barm; det saa han, og
det stod klart for ham ....

»Tre veje er der, hun kan vælge mellem«, tænkte
han: »enten styrter hun. sig i vandet, eller hun
komumeér"1 daarekisten, eller ,". .. eller eller hun
kaster sig i armene paa den virkelige utugt, som
bedøver hjernen og forstener hjertet.« Den sidste tanke
var ham den modbydeligste; men han var skeptiker,
var ung, abstrakt, følgelig ogsaa grusom, og kunde
"derfor ikke afholde sig fra den tankeslutning, at den
sidste udvej, — den smudsige utugt — var den
sandsynligste. :

»Er det da virkelig sandt«, skreg det indeni ham,
> smaa da dette væsen, som til dette øjeblik endnu har
holdt sin sjæl uplettet, virkelig med fuld bevidsthed
.synke ned i denne skamløse, stinkende sump? End om
forsumpelsen allerede var begyndt i virkeligheden, og
at det bare var af den grund, hun hidindtil har kunnet
bære alt dette, at lasten ikke længere fyldte hende
med en saadan afsky? — Nei, nei, det kan ikke være
saal« raabte han pludselig akkurat som Sonja tidligere ;
»nei, det er tanken paa det syndige deri og omsorgen
for hine, som hidtil har holdt hende borte fra selv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free