Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
tænkte han. — »Læs!« raabte han pludselig
stivsindet og pirrelig.
Sonja var endnu i tvil og havde hjerteklap. Hun
trodde sig ikke til at læse høit for ham. Raskolnikow
saa med en vis indre forpinthed paa denne »ulykkelige
sindssyge«.
»Ja, men hvorfor? De tror jo ikke paa det?«
hviskede hun sagte og næsten aandeløst.
»Læs!’ — jeg vil det; du har jo ogsaa læst for
Lisaweta!« ;
"…… Sonja slog op i bogen og fandt stedet; hendes
hænder rystede og stemmen svigtede hende. To gange
begyndte hun, men kom ikke over den første stavelse.
»Men der var en syg, Lazarus af Bethania ....«,
. begyndte hun endelig med anstrængelse. Da klang
pludselig hendes stemme som en stræng, der er spændt.
for stramt og er brustet. Hun mistede pusten, og
brystet var som snøret sammen paa hende.
Raskolnikow forstod tildels, hvorfor Sonja ikke
kunde bekvemme sig til at læse for ham, og jo bedre
han forstod det, desto mere haardnakket og pirrelig
holdt han paa sit. Det var noget, han nok kunde fatte,
hvor tungt det maatte falde hende saaledes at
prisgive og afklæde sit indre for ham. Han forstod, at
det var en fra lang tid tilbage pleiet hemmelighed,
en hemmelighed fra barndomstiden, som skabte disse
følelser, minder fra den tid, da hun endnu levede
indenfor familien, hos sin ulykkelige far, hos sin af
sorg og kummer vanvittige stedmor, mellem de
forsultne børn, midt op ide sindssvage skrig og de
evindelige bebreidelser. Men samtidig stod det ogsaa klart,
aldeles klart for ham, at hvor megen græmmelse det
ogsaa voldte hende, og saa bange hun ogsaa var, vilde
hun alligevel føle det som en smertefuld nydelse at
læse for ham, hendes angst og kummer tiltrods,
netop for ham, forat han, og det nu netop, kunde høre
Dostojewskij: Raskolnikow. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
