Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
saadant at mærke; han saa bare kontoransigter med
sine smaalige bekymringer og lignende lidet
mistænkelige individer; der var ingen, som tog notis af
ham; han kunde udmærket vel straks ha fjernet sig.
igjen. Stadig slog den tanke dybere og. dybere
rod hos ham, at dersom dette gaadefulde menneske,
dette spøgelse, som igaar ligefrem syntes at være
steget frem af jorden, virkelig skulde vide og ha seet
alt, — havde man vistnok neppe ladet ham,
Raskolnikow, bli staaende der saa rolig.og vente. Og vilde
man vel ha ventet paa, hvorvidt det vilde behage ham
vat umage sig hid, helt til klokken elleve? Det var
saaledes klart: enten havde denne mand endnu ingen
anmeldelse gjort, eller . . .. han vidste ingenting
selv, havde med egne øine ingenting seet; (men
hvorledes kunde da det være muligt?), følgelig var alt,
hvad der igaar var hændt ham, Raskolnikow,
ingenting andet end et fantasibillede, som hans ophidsede
og sygelige indbildningskraft atter. havde forstørret.
Denne løsning havde forresten allerede igaar rodfæstet
sig hos ham, mens han endnu var behersket af sin
første uro og fortvilelse. Da han nu atter igjen
overveiede alting og beredte sig paa en ny kamp, følte
han pludselig, at han skjalv, — og tanken paa, at
" det var frygt for den ham saa modbydelige Porphyrius
Petrowitsch, der bragte "ham til at skjælve, fyldte ham
med afsky. - Atter engang at maatte befinde sig
overfor dette menneske, der var ham saa modbydelig, det
var. det skrækkeligste; han hadede Porphyrius
grænseløst, uendelig, ja frygtede ligefrem for maaske at
…— komme til at forraade sig gjennem sit had. Saa stor
var hans afsky, at den. straks undertvang hans
skjælven; han foresatte sig at træde ind med kold,
fræk mine. og gav sig selv det løfte at tie mest
mulig, holde øjne og øren. aabne, og ialfald idag for
enhver pris holde sin sygelig-pirrelige natur i tømme.
Han blev idetsamme kaldt ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
