Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FS å
tog Porphyrius, som tænkte han paa ganske andre
ting; — »jo en prægtig ting!« raabte han høit, og”
idet han stansede to skridt foran Raskolnikow, fæstede
han sit blik paa ham. Denne hyppige, dumme gjen-…
tagelse stod, gjennem sin egen flauhed, i aabenbar”
modsigelse til det alvorlige, tanke- og gaadefulde blik,
som han nu sendte sin gjæst. i
Raskolnikows raseri steg bare desto mere;. han.
kunde ikke dy sig for at plumpe ud med en spotsk,
men temmelig uforsigtig udfordring til ham: ;
»Sig mig, om De ogsaa ved«, sa han pludselig
og betragtede Porphyrius næsten frækt, — en
frækhed, som fyldte ham selv næsten med nydelse, — »at
der gives en juridisk regel, et kneb, som benyttes af
forhørsdommere? — først at begynde langt borte,
med rene biting, eller ogsaa tale om alvorlige emner,
men som sletikke vedkommer sagen, bare for at.
indgyde anklagede mod, eller bedre udtrykt forvirre.
ham, dysse hans aarvaagenhed i søvn, og saa
pludselig, fuldstændig uventet falde: over ham med.
et skjæbnesvangert, farefuldt spørgsmaal; — ja, er
det ikke saa? Det forekommer mig, som staar der.
noget lignende at læse i alle haandbøger og
veiledninger ?« ; |
»Jo, rigtig! — meget rigtig! . . . Naa, De tror?
altsaa, at jeg paa denne maade, med empbedsboligen,
vilde... hvad?« Og idetsamme blinkede og blinksede.
Porphyrius Petrowitsch med øjnene; folderne paa hans.
pande glattedes, han kneb de smaa øine sammen, det
rykkede i ansigtet paa ham, og ganske uventet brast.
han i en nervøs, voldsom latter, ruggede med hele.
kroppen, rystede sig og stirrede Raskolnikow bent i
synet. Denne tvang sig i begyndelsen til selv at le.
med, men da Porphyrius saa, at ogsaa han lo, steg
” hans latterkrampe slig, at han blev sprutrød i ansigtet.
I sin uvilje glemte Raskolnikow hvert spor "af
forsigtighed; han brød af i latteren, zynkede panden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
