Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
»Hvorfor jeg har søgt Dem, Sophie Semjonowna,
er først og fremst for at faa undskylde mig hos
Deres ærede fru mor .... Ikke sandt, Katerina
Iwanowna er i mors sted for Dem«? begyndte Peter
Petrowitsch venlig. Man kunde se paa ham, at han
var besjælet af de aller venskabeligste hensigter.
»Jo, ganske rigtig .... Hun er mig i mors
sted«, svarte Sonja ængstelig.
; »Naaja, vil De da være saa snil og undskylde
mig hos hende, fordi jeg, den venlige indbydelse til-
trods, af særegne omstændigheder er forhindret fra at
møde ved mindefesten«.
2 »Jo, tak; jeg skal si hende det en Ene) — og
Sonetschka fik travelt med at reise sig.
»Ja, det er endnu ikke alt«, la Peter Petrowitsch
hurtig til og smilte over hendes naivitet og
ubekjendtskab med de selskabelige former, — »De kjender mig
daarlig, elskværdigste Sophie Semjonowna, naar de
tror, at jeg for en saa ubetydelig aarsags skyld, der
alene vedkommer mig, skulde ha umaget Dem hid.
Jeg havde endnu en anden grund«.
) Sonja satte sig atter. Femti- og
hundrede-rubelsedlerne, som endnu laa paa bordet, flimrede med sine
brogede farver for øjnene paa hende, men hun snudde
sig bort og saa atter paa Peter Petrowitseh:: det stod
pludselig klart for hende, at det navnlig for hende
var forfærdelig uanstændigt at betragte andre folks
penge. I sin forlegenhed betragtede hun derpaa igjen
den guldindfattede lorgnet, som Peter Petrowitsch
holdt i venstre haand, saa rettede hun sine øine paa
"den store, massive, med en gul sten prydede ring,
som han bar, — indtil hun endelig besluttede sig til
atter at se paa Lushin selv. Efter at der atter havde
hersket et par øieblikkes taushed, fortsatte denne:
»Jeg kom igaar tilfældigvis sil at veksle et par
ord med den ulykkelige Katerina Iwanowna. Det var
Dostojewskij: Raskolnikow: 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
