Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
"kolnikow og angrede bittert, at han var gaat til
"hende.
. »Ikke for evig! Ikke sandt, endnu ikke" for
evig? — Ikke sandt? . . . Du kommer endnu engang,
"— imorgen?«
k »Ja, ja, jeg kommer... lev vel|«
Han havde endelig revet sig løs.
Aftenen var deilig, klar og varm; veiret var be-
’gyndt at klarne allerede om morgenen. Raskolnikow
"skyndte sig hurtig hjem til sit logi; han vilde, at
alting skulde være forbi før solnedgang. Til da ønskede
"han ikke at træffe nogen mere. Da han gik op trap-
"pen, bemærkede han, at Nastasja lod sin samovar staa
og opmærksomt stirrede efter ham. »Skulde kanske
mogen vente paa mig?« for det ham gjennem hodet.
"Han tænkte med modvilje paa Porphyrius. Men da
"han var kommet op og aabnede døren, saa han foran
"sig Dunetschka. Hun sad der alene, i dybe tanker,
og lod til at ha ventet længe paa ham. Han blev
staaende paa tærskelen. Hun sprang forskrækket op
fra sofaen og stod ansigt til ansigt med ham. I
blikket, der var stivt rettet paa ham, laa der skræk og
uendelig kummer. Bare paa det mærkede han straks,
mat hun vidste alt.
: »Skal jeg komme ind til dig, eller skal jeg gaa
»Jeg har hele dagen siddet hos Sophie Semjo-
"nowna ; vi ventede begge paa dig. Vi tænkte sikkert,
ku kom did«.
: Raskolnikow traadte ind og sank udmattet ned
"paa en stol.
k. »Jeg er saa svag, Dunja, saa udaset, og det
uagtet jeg netop nu gjerne vilde kunne beherske mig
fuldstændig«.
’ Han betragtede hende mistroisk.
»Hvor var du hele natten?«
Dostojewskij: Raskolnikow 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
