- Project Runeberg -  Raskolnikow /
708

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

ophidselse. »Det udgydes og flyder som en flommende
elv over hele jorden, det strømmer som champagne, Å
og man bekranses derfor paa kapitolium og faar navn.
af en menneskehedens velgjører. Løft bare
opmærksomt dit blik. og se dig om! Jeg vilde jo selv ak
det gode, og med denne ene dumhed vilde jeg ha sat
op hundrede, ja tusen gode værker. Ja, det var jo É
ikke engang en dumhed, båre en klodsethed; tanken
i sig selv var aldeles ikke saa dum, som den nu ser
ud, nu da den er mislykket. Jeg vilde simpelthen
Briige mig selv i en uafhængig stilling, gjøre det
første skridt, skaffe mig midler, og senere skulde det
altsammen bli ir ved en uforholdsmæssig større Å
nyttevirkning . . Men ikke engang det første skridt
har jeg kunnet tednem tere. fordi jeger. ...en y
stakkar. Det er altsammen. Og dog kan jeg des.
uagtet ikke dele eders standpunkt. Var mit foreha= Å
- vende lykkedes, vilde man ha bekranset mig, — mu
derimod putter man mig i hullet«. ;
»Det er helt igjennem falskt, ikke sandt fra nogen i
side; hvor kan du tale slig, Rodja!« 2
Nan naa, det er vel ikke den rette form, ingen
æstetisk skjøn form! Jeg for min del kan aldeles
ikke fatte, at det er en saa meget ærefuldere form,
naar man ved en regelmæssig beleiring skyder
mennesker ned med kartætsker. Ængstelsen for den
uæstetiske form er det første tegn paa svaghed! ..…
Aldrig, aldrig har jeg indset det klarere end nu, og.
jeg forstaar nu mindre end nogensinde, at jeg er en
forbryder! Aldrig har jeg følt mig saa sikker, saa
overbevist som nu«. j
Det blege, udtærede ansigt fik endogsaa farve ved
disse ord; da han udtalte dem, kom hans blik til at
møde Dunjas; og han læste i hendes øine saa megen
lidelse og medfølelse, at han uvilkaarlig studsede. Han
følte, at han alting tiltrods havde gjort begge disse kvin
der ulykkelige, at det var ham, som var aarsag 1...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free