- Project Runeberg -  Raskolnikow /
717

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DT

gi hende noget, der har jeg endnu en fem-kopek i
lommen .... Se her, mor, værsaagod !«

— »Gud signe Dere«, var tiggerkjærringens
begrædelige svar.

Han betraadte høtorvet.. Det var ham
ubehageligt, meget ubehageligt at bevæge sig midt i
mængden, og alligevel styrede han lige did, hvor
trængselen var tættest. Han vilde ha git alting for at kunne
E være alene; men han følte selv, at han ikke
kunde det, ikke engang et minut. En beruset
tumlede sig inde i stimmelen; han vilde danse, men
[janglede om for hvert skridt; folk slog kreds om-
"kring ham. Raskolnikow trængte sig frem, saa nogle
minutter til og brast pludselig i en kort, afbrudt
latter. Et minut senere havde han allerede glemt
ham og saa ham ikke mere, uagtet han havde ham
lige for øjnene. Endelig gik han videre, uden
igrunden at vide, hvor han var; men da han var kommet
midtveis paa torvet, opstod der pludselig en
bevægelse hos ham, en følelse, som fuldstændig
bemægtigede sig ham, og som overmandede ham baade fysisk
"og moralsk.
| Han gjenkaldte sig Sonjas ord: »Gaa til sen
korsvej, bøj knæ for folket og kys jorden; thi mod
den har du syndet. — Og sig saa høit for hele
folket: Jeg er en morder!« Han rystede over hele
legemet ved erindringen herom. Hele den senere
tids og navnlig de sidste timers uendelige angst og
uro havde i den grad betaget ham aandedrættet, at .
han formelig styrtede sig ned i denne fuldstændig
nye og hans hele væsen beherskende følelse. Det var
som et pludseligt anfald, der antændte hans hele sjæl
gjennem en eneste funke og fik den til at flamme op.
Alting blev blødgjort hos ham, og taarerne strømmede
ham ud af øjnene. Han EL ned paa knæ...

Midt paa pladsen knælede hån, bøjede sig helt
ned og kyssede den smudsige jord med vellyst og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free