- Project Runeberg -  Raskolnikow /
719

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19

som-om afgjørelsen endnu var temmelig fjern, at der
endnu var et godt tidsrum til da, at han endnu kunde
overveie mangt og meget.

Samme smuds, samme æggeskal paa den smale
vindeltrappe, ganske som dengang; dørene stod paa
vid væg til samtlige bekvemmeligheder og samme lugt
og stank fra kjøkkenerne. Benene var blytunge og
dirrede stærkt under ham, men videre op steg han.
an stansede et øjeblik for at drage pusten og hvile
sig lidt for at være istand til at kunne træde
ind som et menneske. Ja, hvorfor igrunden?» tænkte
han derpaa pludselig, da han var blet sig sit indre
oprør bevidst. »Naar det altsaa engang er mig
paalagt at tømme denne kalk, kan det saa’ ikke være
ligegyldigt, hvorledes. jeg viser mig? Jo hæsligere,
desto bedre«. For hans indbildning svævede i dette
øjeblik Ilja Petrowitsch’s, hr. Krudts skikkelse. Skulde
han virkelig gaa til ham. Ikke snarere til en anden?
Skulde han ikke gaa til Nikodim Fomitsch? — Vende
"helt om kanske og gaa til politiopsynsmanden selv i
hans egen leilighed. Sagen kunde da bli afgjort mere
(privat . .….. Nei,;nei, til Krudt, til Krudt! "Skal
kalken tømmes, saa heller påa engang.

Fx Idet han ’aaabnede døren, blev han overfaldt af
en kuldegysen, og han vidste neppe nok, hvad han
"gjorde. Der var dennegang ikke mange folk tilstede;

bare en husvagt og en bonde stod ude i forstuen, og
politibetjenten kikkede ikke engang frem fra sit af-"
lukke. Raskolnikow gik ind i næste værelse.
»Kanske kunde jeg tie endnu«, for det ham gjennem hodet.

Her befandt der sig en skriver, der var i begreb med
at sætte sig til arbeidet. I krogen sad der endnu en
skriver til; Sametow saaes ikke; Nikodim Fomitsch
var der naturligvis heller ikke.

—.»Er der nogen tilstede?« spurgte Raskolnikow en

af skriverne.

"»Hvem vil De tale med?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free