Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25
ham leve saa længe til han fik anledning til at lære den
at kjende. Den store filosof Schopenhauer siger om
Upanishaderne (i Vedabøkerne): „Det er den mest be
lærende og løftende lekture som er mulig i verden; den
har været mit livs trøst og vil være min døds.“ (Parerga
II). Om Buddhas taler siger dr. F. Hartmann: „Den har
kun levet halvt, som ikke har læst dem.“
Kort sagt, disse „hedenske“ religioner har gjort saa
dant indtryk paa de forstaaende lærde, at mange er gaaet
over til den fremmede tro, og de fleste er blevet ivrige
beundrere af dem. Det er mest de særlig filosofiske
religionssystemer, Buddhismen og Vedantalæren, som har
vakt størst opsigt og faaet de fleste tilhængere i Europa
og Amerika. Det er ganske karakteristisk at medens det
omtrent udelukkende er den uoplyste del av buddhisterne
og vedantinerne, som forøvrig i ringe utstrækning -
gaar over til kristendommen, hører de kristne som gaar
over til buddhismen og vedantalæren til Europas og
Amerikas første tænkere. Heri er et „tegn“. Der maa
være noget galt ved vor forkyndelse. Men hvor ligger
feilen? Det tør i denne forbindelse ikke være av veien
at citere en uttalelse av den bekjendte videnskapsmand
prof. Huxley om kirken. Han siger: „Kirken skulde
ikke være et sted før abstrakte teologiske spekulationer,
men et sted hvor man fremholdt for mennesket et ideal
av sand, retfærdig og ren livsførsel, et sted hvor de,som
er trætte av dagens byrder kunde finde et øiebliks ro
til at begrunde det høiere liv og tænke paa hvor’ smaat
tilslut alt er som mennesket trakter efter sammenlignet
med fred og barmhjertighet. Hvis en saadan kirke fandtes
vilde ingen søke at ophæve den.“ .:
Hvad det er som mangler faar vi ogsaa et vink.øm*
naar vi ser hen til hvormange interesserte og søkende
mennesker slutter sig til en Annie Besant og den univer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
