Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
95
Dhammapada indeholder videre: Sundhet er det
høieste gode; tilfretshet er den største skat; sindsro er
den bedste ven; nirvana er den høieste lyksalighet.
Et av de nærmeste maal er at opnaa buddhaskapet
(Kristosstadiet) siger Gotama Buddha: O store mængde,
tro med hjertets hele andagt at I en bestemt til at blive
Buddhaer og at jeg allerede er bleven Buddha.
Og aartusinder før Buddhas tid havde Hinduerne
spekuleret over „maalet“ og deres vismænd utpekt det
for dem. Saaledes siger Krishna i Bhagavad-Gita: men
der findes noget som ikke forgaar naar alt andet op
løses, dette er udelbart og evig og av et andet væsen
end det synlige. Dette som er umanifesteret og uuttøm
melig siges være det endelige maal, de som naar dit
vender ikke mer tilbake det er min høieste bolig. I
Kathopanishad forfølges menneskets væsen til sin aller
inderste evige væsens grund, det som skal vedblive naar
alt andet forgaar. Det heter: Bak sanserne er sansernes
aarsaker, bak disse aarsaker er tanken, bak tanken for
nuften, bak fornuften det store „Selv“. Bak „den Store“
er det uskapte, bak det uskapte, aanden, bak aanden
intet høiere; det er maalet, det er den sluttelige ende.
At erkjende den ene aand som lever i alt er maalet.
Den som ser blot en i alle de skiftende aapenbarelser i
•dette univers ham tilhører den evige sandhet, ingen anden,
ingen anden. Naar dette er seet da gives der ikke mere
at se. Likesom man behøver et lys for at finde en
tapt gjenstand i et mørkt værelse, men sætter det væk
igjen naar gjenstanden er fundet, saa bliver ogsaa den
intellektuelle tænkning overflødig, naar man ved hjælp
av sit „lys“ har fundet den høieste erkjendelse.—l nu
tiden vilde man vel illustrere det samme paa en lidt
anden maate idet man kunde sige: Likesom man benytter
<en fyrstikke i et mørkt værelse for at finde og tænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
