Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede - Orfeus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
203
De orfiske traditioner bærer antikens skjønhets
præg. I vakre, malende billeder fremføres de evige sand
heten Zeus, den vældige, er den store Demiurg, faderen.
Dionysos er hans søn „ordet.“ Det heter om ham:
Dionysos den straalende aand, den levende fornuft, lyste
op i sin faders boliger i den uforandelige æthers palads.
En dag bøiet han sig ud over himmelranden mel-
Jem stjernebillederne og kastet blikket ned i avgrundens
blaa dyp og saa der sit eget speilbillede som strakte
armene op mot ham. Henrykt av dette skjønne fantom,
henrevet av sit eget billede, styrtede han sig ned for at
gripe det. Men billedet trak sig stadig tilbake og ledet
ham dypere og dypere ned i avgrunden. Endelig naaede
han bunden og fandt sig i en skyggefuld dal hvor han
opdaget en underskjøn kvinde, Persephone, i en grotte,
og den skjønne veverske Maia vevet et slør igjennem
hvilket han saa billeder af alle væsenerbevæge sig. Han
blev henrykt staaende foran den guddommelige jomfru,
men da blev han overfaldt av Titaner som kastede sig
over ham som rasende elementer og rev ham istykker.
Stykkerne kokte de saa og begrov hans hjerte, Jupiter
kom da til hjælp og knuste titanerne, og Minerva bragte
Dionysos’ hjerte tilbage til ætheren, hvor det blev til en
flammende sol. Men av „røken“ av Dionysos’ legeme
opstod menneskesjælene som atter opstiger til himlen, og
naar de bleke skygger naar Gudens flammende hjerte
vil de antændes som fakler og Dionysos vil opstaa i sin
helhet mere levende og større end før og bo i Empyræ
ums høider.
Dette er beretningen om det store evige verdens
drama, sønnen Logo’s nedstigen i materien. Hør ogsaa
hans opstandelses mysterium: Menneskene er Dionysos’
kjød og blod, hans adspredte lemmer som atter søker
hverandre idet de omtumles i forbrydelser og hat, i smerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
