Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede - Shankaratscharja — Vedantalæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
242
forstaa betydningen av hans virke maa vi erindre at In
diens sublime oprindelige religion var begyndt at forfalde
og utarte før Buddhas tid, og at Buddha gjenoplivet den,
gjorde den mere almindelig, og spredte den blandt mas
serne, samt paatrykket den sit eget særegne stempel, til
det ydre, om end ikke til det indre, saa særdeles for
skjellig fra den ældre Brahmaisme.
Shankara var en tilhænger av vedantalæren, en Ad
vaita-filosof, og gjenoplivet og renset den gamle lære for
alle utveksten Han skrev komentarer til de vigtigste
dele av Upanishaderne og Bhagavad-Gita, værker hvis
dybde og indre mening hovedsagelig var gaaet tapt med
nationens forfald. Desuten skrev han flere fremstillinger
av vedantafilosofien, hvorav flere er oversat til engelsk
og tysk. De utmærker sige ved en ideal filosofisk tanke
gang og er mønstre paa kort og fyndig uttryksmaate, der
giver en klarhet i fremstillingen som man neppe finder
maken til, parret som de er med et høistemt sprog baaret
av den sande kundskaps og begeistrings ild. Hans „Atma-
Bodha“ (Gudserkjendelse) Og „Viveka-Chudamani“ (Vis
dommenste høieste klenodie) hører til religionernes perler,
uforlignéllge, udødelige.
Legenden beretter at guden Shiva i en drøm gav
Shankaras mor valget mellem at faa flere middelmaatige
sønner eller en hvis liv skulde blive kort, men straa
lende, og hun valgte det sidste. Shankara blev heller
ingen gammel mand, idet han antoges at være død i3B
aars alderen aar 828, og det vidner om hans fænomenale
evner at han paa saa kort tid formaaet at gjennemføre
et saa stort arbeide som reformationen og gjenoplivelsen
av den gamle religion i store dele av det umaadelige land,
trots de vel organiserte buddhistiske menigheter. Til
nogen blodig strid er det dog neppe kommen, som enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
