Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læren - Mennesket — Mikrokosmos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
270
Urvan, Akko, Rouan, Boe og Djan. Med Fravarshi
synes dog nærmest at betegnes den høiere treenighet av
mennesket, indernes Atma-Budhi-Manas, det udødelige
menneske.
Jøderne kjendte likeledes til menneskets komplicerte
konstitution, idet de havde benævnelserne Neschamah,
Ruach, Nephesh, Samael og Mikael for de fem store
hovedavdelinger. Ogsaa i Sufismen finder vi den samme
kundskap, og i talrike religiøse skrifter finder man antyd
ninger til disse forskjellige væsenssider ved mennesket.
I Kathopanishad findes saaledes en sammenligning med
en vogn. „Vid at „Jeget“ er vognens herre, legemet er
selve vognen; vid ogsaa at fornuften er kusken og tanken
tøilerne. Sanserne, siges der, er hestene, deres gjen
stande veiene. Jeget, sanserne og tanken forenet har de
vise kaldt „smakeren“ .... Videre heter det i samme
skrift: Bak sanserne er sansernes aarsaker, bak disse
igjen tanken; bak tanken fornuften, bak fornuften det
store seiv. Bak den store er det uskapte (udifferentieret
kosmisk substans), bak det uskapte aanden, bak aanden
intet høiere; aanden er maalet, det er den sluttelige ende.“
Disse principper skilles ved døden, idet da blot de
høiere evige holder sammen, medens de lavere opløses.
Den egelske læge John Pordage som levet i det
16de aarhundrede beskriver denne adskillelse saaledes:
Den hellige aand ledede min egen aand, efterat den havde
skilt sig fra mit dødelige legeme og dets syndige sjæl,
ind i evighetens stilhet. Der stod jeg med min egen
evige aand som en individuell aand blandt utallige andre
individuelle aander, saadanne som er i den allerhelligste
helligdom. Der saa, hørte, smagte og følte jeg alt som
jeg har skrevet angaaende den første og oprindelige ver
den eller evighetens princip.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
