- Project Runeberg -  Religionen i religionerne /
273

(1910) [MARC] Author: Henrik Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læren - Troesbekjendelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

273
Troesbekjendelser
Nogle danner sin lære vilkaarlig og fa
brikerer den kunstlig. De fremsætter ind
viklede spekulationer og indbilder sig at
gode resultater kun kan naaes ved antagelse
av deres teorier; men saudheten er kun en,
der er ikke mange forskjellige sandheter i
verden. Buddha.
Nogle religioner har sammenfattet sin lære i en be
kjendelsesom vel tildels kan have tjent som etslags „løsen“
hvorved medlemmer av samme religion gav sig tilkjende
for hverandre. Troesbekjendelserne har derfor under
liden været hemmelige og i tidens løp undergaaet flere
forandringer. I kristendommen kjendes saaledes tre for
skjellige troesbekjendelser, av hvilke den Nicenske an
tages at være ældst og antagelig stamme fra Kirkemøtet
i Nicea aar 325, dog med senere forandringer. Vi kjen
der alle den kristne troesbekjendelse hvor vi uttaler vor
tro paa „Gud Fader“ som den første aarsak, altings op
hav og opholder; „Guds Søn“ eller det guddommelige
princip, midleren mellem det jordiske og himmelske, som
er nedsteget fra det aandelige for at frelse mennesket fra
at forblive i det materielle og lede det opad mot Aanden;
sandhetens aand som gjør at vi kan fatte Kristi kald og
arbeide i os; en almindelig kirke som omfatter alle re
ligioner; samfundet av alle dem som er naaet til guds
erkjendelse; syndernes forlatelse d. v. s. at vi ophører
at handle mot utviklingen; et fortsat liv efter døden, og
sluttelig et evig liv der ikke længer avbrytes av død.
Men en troesbekjendelse passer ikke for alle tider;
saamange har derfor forsøkt at uttrykke sin tro i ord
mere overensstemmende med sin tid. Om disse troes
bekjendelser ikke skriver sig fra noget kirkemøte eller
speciellt troessamfund saa har de betydning allikevel.
18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/relirel/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free