Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læren - Livets Evighet — Reinkarnationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
280
skade noget levende væsen. Du skal ikke stjæle. Du
skal ikke bedrage. Saa skadet ikke manden noget levende
væsen, men han stjal og bedrog. Og ved dagens ende
- naar hans haar var graatt da aftenen var kommen,
sagde hans lærer som var Gud „Du har lært at
være barmhjertig, men de andre lekser har du ikke lært.“
Men reinkarnationslæren er ikke nogen lære eller
teori av idag eller igaar. Herodot fortæller at Egypterne
var de første til at fremsætte den; den er saaledes
gammel som menneskeslegten. Kaldæerne hyldet den,
de kjendte ogsaa menneskets forskjellige principper, og
lærte at før den endelige frigjørelse husket sjælen tilbage
til sine tidligere liv. Ogsaa Druiderne kjendte læren like
som der findes spor av den hos Aztekerne, de gamle
Peruanere og Mexikanere. Klarest er dog læren uttalt
i de indiske religioner. Saaledes heter det i Mahabarata:
Likesom et menneske kaster bort en gammel klædning
og klær sig i nye klær, likesaa gjør sjælen, idet den av
lægger det utslidte legeme og tager paa et nyt legeme,
undgaar de skjæbnesvangre stier som leder til helvete,
arbeider for sin frelse, og skrider frem mot himlen.
O, Ardsjuna den hvis hjerte ikke hænger ved jor
diske ting er ikke længer underkastet fødsler i denne
verden. (Uttara-Gita) Likesom det forgjængelige legemes
herre i dette legeme gjennemgaar barndom, ungdom og
alderdom saa skal han i kommende jordeliv paany gjennem
gaa dem. (Bhagavad-Gita) I en av sine taler siger Buddha:
Da jeg rettede mit sind paa den erindrende erkjendelse
av tidligere tilværelser erindrede jeg mig mange af dem
et liv, to liv, tre liv o. s. v. derpaa
om tider for mange verdeners opkomst og ødelæggelser
(Neumann, Die Reden Gotamo Buddhos).
Malende fremstilles læren i „Samyutta-Nikaya“ i føl
gende ord: Hvad tænker I, o disciple, er vel størst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
