Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aande, skifter de utseende, Paa en eller anden
uforklarlig maate har de slynget sit hvite gevant om sig, saa det
gir en helt anden effekt. Skikkelsene er blit skjærere
endda, Dragtens farvetone er steget fra hvit tii hvit-blaa.
Som vintermorgenen, tung og graa, langsomt kommer
stigende over sietten, stanser han uvilkaarlig og blir
staa-ende. For paa en saadan dag dages det ikke helt paa
sletten. Et underlig tussemørke — eller er det lys mon ?
— hviler over det hele. Vidden holder andagt med sine
gjester; og ham den grætne gamle tør ikke forstyrre.
Hvor han saa end vender øiet sit hen, ser han disse sarte
væsener som kom om natten. Paa alle baade mulige og
umulige steder har de leiret sig. Selv præriens
ondskaps-fulde pigtraadgjærde er omslynget av deres myke armer.
Deres med diamanter dækkede dragter gir slikt et
underlig skin i det matte, blaahvite lys.
Men deroppe i nord tar endelig trollene paa at ruske
paa sig: stormen river kulden i skjægget, til denne,
fnysende av sinne og indætt ondskap, begynder at jage efter
ham. Paa deres vilde stormgang river de med sig
sne-foket, og høit opunder sky forstyrrer de ondskapsfuldt
siiékaven, som i aar og dag har der drømt og dormet.
Og nu være Gud de arme menneskebarn naadige, som paa
vidden har prøvd at bygge sig hjem ! —- For nu kan der
komme dager paa dager i rad med bitende kulde, og
sne-fok saa tæt at det er uraad at se husimellem. Alle onde
vætter er sluppet løs. Og hænder det frampaa
eftermid-dagen at det letner litt i snekaven, faar du se en
skidden-gul himmel med sluknet sol. Ikke det spor av skin gir
den; bare et mat aske-gult lys — solulvene har jaget den
til døde. Langs hele synsranden kring og langt opover
himmelen ligger snefoket som fykende aske. Naar saa i
den tidlige nat en luskende ulvs hyl blander sig med
vindens hvinen, og maanens kolde skin forgjæves prøver
at flimre sig igjennem snekavet, da skal man ha van-
so
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
