Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa et juleoffer
i
TULEKVELD og stormaanskin. — — Bitende kald
nordensno som brændte ansigtet. Noravinden hadde
olmet sig^ op langt, langt nordenfor al folkeskik, hadde
stormet nedover hele det nordvestlige Canada, tat hele
Nord Dakota i ett eneste sop, hadde ikke git sig tid til
at puste paa og høre sig om, før den var langt pokker
ivold søri Minnesota. Her tok den det roligere; den saug
rundt nøvene; den plystret inde i hvert smug, rusket og
rev i hver liten snedynge den kunde opsnuse, men endnu
like sviende kald som da den forlot egnene oppe under
Nordstjernen.–––-Det var da fælt til kald noravind!
sa folk saasnart de kom sig indom en dør og kunde
snakke.–––-Faar vi ikke mer sne og det straks, saa
bottenfryser det altihop!
I et lavt en-etages hus i en av bakgatene i Greenfield
sat et par ældre folk ved julekveldsbordet. De holdt ti! i
kjøkkenet; og det var sagtens godt nok, for her stod
al-ting rent og finpusset og lyste til helgen. Al nikkelen paa
ovnen lyste som et speil; nystrøkne gardiner for vinduene;
nye, hvite papirfrynser paa klokkehylden; gulvet saa
ren-skuret at en næsten kvidde sig for at sætte foten paa det.
Døren til en liten dagligstue stod aapen; derinde spraket
det nu saa lystig i ovnen at noravinden blev skamfuld
naar den pustet paa og lyttet langs væggen. En anden dør
paa samme væg gik ind til sengkammerset, — det
værelset maatte nøie sig med den varme det fik fra de to
andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
