Herren siger: Er I trætte |
|
1. | Herren siger: Er I trætte, falder Byrden eder svær, kommer til mig! Jeg kan lette, jeg vil læmpe fjern og nær; Hvile-Aaret er med mig til Verden baaret. |
2. | Alle Knæ sig her maa bøje, ydmyg er jeg selv og spag, ned dog med mig fra det høje tog jeg Sjælens Hviledag; hele Livet Hviletid er dermed givet. |
3. | Mildt er Aaget, jeg paalægger, saa det frit kan tages paa, Byrden, som til alle rækker, let er den som Fjer og Straa; thi med Pagten følger Aanden, følger Magten. |
4. | Ja, med Aaget, som er Pagten om Forsagelse og Tro, følger Aanden, Guddomsmagten, Himmelbrev paa Sjælero; Hvilen, Freden findes i Guds-Kærligheden. |
5. | Jesus er den gode Hyrde, Menigheden er hans Hjord, Kærligheden er hans Byrde, Moderskød for Hvile-Aar; sødt de læres: Byrde hans til Hvile bæres. |
<6. | Gak da til den gode Hyrde, hver en syndig Sjæl husvild! Under Navn af Aag og Byrde Hvile han dig byder til, Himmelfreden, Livet i Guds-Kærligheden. |
7. | Skilt fra Løgn og Død og Mørke, skilt er Sjælen fra Uro, lærer, midt i Verdens Ørke Livets Træ kan frodig gro, inderst inde Livets Flod kan rolig rinde. |
Grundtvig. |