Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Företal af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv gik til Rusland med annet end med våben og spurte os for
nu straks: »hvad er det, du vil os?» Sæt, vi var så motige at
tænke, Rusland vilde gi os ærlig besked?
Hvad så?
Vi har hørt tale om, at Rusland ønsker en isfri havn hos os
for transitvarer og en jærnvej over til denne havn. Er der noget
galt i det? Havnen, jærnvejen, og styret over begge blev jo norsk.
»Men det er en krigshavn, Rusland ønsker». Mot England?
Altså en havn for krigsskibe mot England? Agter Rusland at ta
op kampen tilsjøs med England?! I de første menneskealdre
sker det ikke.
Men der er også annet, vi har hørt, at Rusland vil os.
Syd-Varanger skal fordum være ejet av de russiske Finner; og nu
har de med landet mistet sit fiske. De er meget fattige der nord,
de kan ikke undvære dette fiske. Hvorfor skal vi så ikke la dem
få fiske? Alle disse forhold er endnu ikke gransket. Viser det
sig efter den omhyggeligste granskning, at finnerne har ret, kan
vi så sætte os imod dem.
Men hvis det er mere, Rusland vil, æn vi finner retfærdigt,
så har vi voldgift (skiljedom) at byde. Er vi allesammen enige om
for fredens skyll at ønske voldgift — kan da et stort folk, der er i
så mangfoldig åndsbevægelse (andlig rörelse) som nu det russiske,
virkelig nægte os det? Er ikke et forsøk mere værdt end at vi
straks skal trille med kanonkugler foran det mægtige Rusland,
skrangle med vore stakkers millioner kroner — og sende frasende
forsvars-taler tillvejrs?
Her er et praktisk bevis på, hvem som tviler og arbejder
for krigen, og hvem som tror og arbejder for freden.
Jeg går videre. Hadde vi forholdet til Sverige grejt (klart);
var vi likestillet med Svenskerne, så vi med ære kunde bli ved i
unionen, eller var vi fullt trygge på, at den svenske menige man
var så frisinnet som vor, og ligemeget herre i sit eget hus, — da
indbød vi Svenskerne til at være med os på en bevægelse fra landsende
til landsende for almen avvæbning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
