Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO SMAAPIGERNES BOG.
ulykke heroppe. Fire kjække balsfjordinger blev paaseilet af
en anden storbaad paa Finmarken — baaden gik næsten i
to — og alle drukned.
De var allesammen af vore nærmeste naboer, saa vi saa
og hørte saa meget til al den sorg og jammer, som det blev
for dem som sad alene igjen hjemme — koner og barn.
En liden gut som hed Meyer misted sin far. Han var den
ældste af mange søskend, og ikke mere end en 13—14 aar
den gang. Det var nu han som skulde være familieforsørger,
og det var jo ikke saa greit i den alder.
Stakkars lille Meyer! Ja, hvor ofte jeg syntes synd i
ham, som var saa liden og maatte opta kampen for tilværelsen
saa tidlig. Han var ofte her hos os og solgte ryper og
harer, som han fanged paa snare.
Jeg synes jeg ser ham staa paa kjøkkenet — lys og
frimodig i blikket og brunkrøllet i luggen.
Det værste var nu at han ikke havde nogen baad, saa
han kunde ikke ro hjemfiske.
Men tænk, saa en dag fik han besøg af presten som
fortalte ham, at nu skulde han faa en ny pen baad som
skulde være hans egen. Ja, det blev glæde!
Meyer vilde nok slet ikke tro det først, at han skulde
faa sin egen baad, det var saa rent utænkeligt.
Men flink blev han i baaden, laa ude og fisked baade
sent og tidligt, solgte lidt imellem, hjalp sin mor med gaards-
bruget, og saa liden han var, saa greide han sig udmerket.
Ja, det er vist, at der er en som er enkers trøst og faderløses
fader, det ser vi ofte bevis paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
