Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 SMAAPIGERNES BOG.
karre sig paa land et sted opunder Marknæs paa den anden
side af fjorden.
Paa Marknæs blev det stelt svært godt med de vei-
farende, Ragnhild — konen der — kogte kaffe til dem, og
de ’varmed sig godt en times tid.
At lægge ud paa sjøen igjen vilde være galmandsverk
— «mei, han var for sterk», mente gamle Nils, og mørket
kom alt snigende, og snedde gjorde det tæt og jevnt.
Far begyndte at røre paa sig. Lægge sig fore der
natten over — hm! — det var jo ikke mere end en halv-
anden mils vei hjem, hvis de tog til at gaa. De maatte vel
kunne greie det.
«Jeg mener vi faar ta til at gaa rundt fjæren, jeg,» sa
far. «Vi maa vel kunne komme hjem engang inat. Hvad
mener du, Nils?»
Men Nils drog nok lidt paa det.
«Han er saa overhændig koven*, vi ser ikke næven for
os —» men saa kom han nok til at tænke paa Mille —
konen sin — som var syg og alene hjemme, ræd af sig var
hun ogsaa, stakkar. «Jaja — naar dokker vil, saa kan vi jo
freste paa —» Men Nils vilde ikke ta de to sønnerne med
paa den turen — aa nei — det var bedst de blev «i still».
«Vi laaner os nogen ski, tænker jeg,» sa far, — «og holder
os langs fjæren.»
Det blev ingen lysttur.
Vei var der jo ikke. Da de havde holdt sig i tjæren
et stykke, var det rent ufremkommeligt — da de ingenting
% Snetykt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
