Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVEM VI ER. 45
serte frugter og syltetøi, og der staar Lv med store hvide
bogstaver.
Om eftermiddagen kommer Valla og Rønnov og Ingrid
og Sara til chokolade, og legen gaar saa det ljomer gjennem
stuerne.
«Aa dette har været en deilig dag; aa tak for idag,
søde mor,» siger Liv om kvelden, da hun har køiet sig, og
mor sidder hos hende for at høre hendes aftenbøn. «Nei, se
hvor deilig solen lyser paa fjeldene, mor!» Ja mor ser det
nok, og hun mindes den kveld for ti aar siden, da solen ogsaa
lyste paa tjeldene, men alt alligevel forekom hende saa mørkt
og forfærdeligt. Hun bøier sig ned og hvisker noget til sin
lille pige, som folder hænderne og siger: «Ja tak, kjære milde
Gud, som lod mig faa se baade solen og tjeldene — og mor
du søde mor —.»
Men mor synes at hun aldrig har seet Guds godhed og
Kjærighed lyse sig saaledes møde: som igjennem sin lille
piges straalende øine. —
Saa fik vi en liden søster, som bare heder Høne. Hun
er jo ikke døbt slig — Aagot heder hun — men hun kaldes
aldrig for andet end «lille Høne»
Det er slet ikke fordi hun ligner en høne, men engang i
en kjælestund kom mor til at sige: «Aa du søde lille høne»
— og saa blev det hængende i.
Hønen protesterer rigtignok imellem og siger, at nu vi/
n»OÆDD DE:
———sAÆDISGEE
==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
