Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER JUL. 81
kimer og lokker og synger: Kom, kom — ding-dang
— julesang.
Ja, alt det deilige som klokkerne synger om! Høit
over jorden løfter de os ind i Guds deilige himmel, hvor
millioner af søde englebørn svæver om juletræet, som er
pyntet med alt det bedste vi ved — det er som en skog
af vinger hvide og rene, et varmende lys af glade smil og
og tusind glimtende solskinsøine — og de rækker sine arme
ud mod træet — der staar Jesus selv i sin lyse dragt og
uddeler gaverne, som er bare glæde, fred, kjærlighed, tak-
nemmelighed, mod og offervillighed — alle de skjønneste
følelser der gjemmes i et menneskes hjerte! Og jublende
og takkende faar englebørnene sine gaver, som de skynder
sig at dele med sine venner paa jorden, med kjærlige hænder
strør de dem ud over alle jordens hjem i denne nat, mens
der toner gjennem himmelsalen en brusende hymne, der
kommer fra oven og fra neden fra millioners taknemmelige
hjerter: «Fred — fred paa jorden og i menneskene en
velbehagelighed.»
Her hos os kan vi desværre ikke høre klokkeklangen
julaften, da kirken ligger saa langt borte. Det er et stort
savn, for der er jo intet som ringer julen saa ind i hjerterne
som de velsignede juleklokkerne.
Hænder det imellem, at vinden bærer klokkerne over
næsset hid til os, da maa vi alle ud i mørket og lytte. Pak-
ker godt paa os — et svagt klemt bæres sagte til os — en
sagte kimen — og vi staar saa stille og hysser paa hver-
andre for ikke at miste den mindste lyd. Mens vi staar slig
6 — Smaapigernes hog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
