Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 SMAAPIGERNES BOG.
er aldrig saa sørgmodig, det maa ingen se for hvis mor
gir sig over, da blir det rent ilde.
«Ja, i eftermiddag skal vi gaa paa landtur og drikke
kaffe i det grønne,» siger mor — «det er ganske sikkert!
Velkommen ned da til kl. 5. — Ja, dere kan tro, at vi skal
drikke i det grønne,» men ingen vil naturligvis tro det, mor
bare gjøner!
Om eftermiddagen dækker mor et fint kaffebord i stuen,
og paa bordet lægger hun en straalende græsgrøn silkeserviet,
som virker umaadelig oplivende og forfriskende at se paa.
Paa bordet stiller hun en yndig krukke med forglemmigei og
en rose i et krystalglas, saa det hele ser meget sommerligt ud.
Stor jubel, da alle kommer ned og faar se dette arrangement
— og især da et fad med varme vafler kommer ind, blir det
overhændig glæde.
«Ja, nu gaar vi paa landtur i stuen,» siger mor og ler
— «er det ikke nydelig silkeblød græsplæn kanske, saa frisk
og fin —. Alle er meget fornøiede, og synes at den grønne
silkeservietten er en nydelig græsplæn.
«Ja, nu maa vi ikke være utaalmodige, men vente til
Gud kommer med s/z grønne dug,» siger mor. «Den venter
ikke for længe som venter paa noget gvdt, ved dere nok, og
vi har jo slet ikke noget at forlange —» paa denne maaden
trøster mor saa godt hun kan.
Ja, iaar var hele juni én eeste lang taalmodighedsprøve.
Skodden hang uge efter uge blytung nedover fjeldene, koldt
var det, sneede gjorde det — hele naturen var bedrøvet, og
menneskene var sørgeklædte i sit sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
