Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Jnleaften.
Den, der ikke har set Vesterhavet eller hørt
dets Hyl og Bulder, naar Orkanen driver Søerne
ind paa Klitterne og Kysten, vil umulig kunne
gøre sig nogen Forestilling om den ubeskrive-
lige Magt, der ligger i disse to Elementers Kamp.
Det er paa dette Hav, paa den nøgne Kyst, det
skummer imod, at der jævnlig foregaar Optrin,
som bevæger og rører endog den koldeste Iagt-
tager. Historien beskriver dem ikke, men spørg
den mørke, solbrændte Fisker, hvis Haar er ble-
vet graat mellem disse Skær, og som daglig vover
Livet i Kamp med Storm og Sø for at aftvinge
Havet en sparsom Føde til Kvinde og Børn, han
alene kender dem, i hans Bryst slumrer Mindet
og Bevidstheden om mangen Daad, mangt et
rædselsfuldt Øjeblik, som kun Himmel og Hav
og den, der er over begge, var stumme Vidner
til.
Paa en kold og stormfuld Vinterdag sidst i
December Maaned bedækkede ls og Sne Jorden.
Nordsøen rullede hult, idet dens Bølger kæm-
pede med store, tykke Isflager, som svømmede
omkring i brudte Masser.
Det var hen paa Eftermiddagen, Solen var
endnu et Stykke oppe i Horisonten, den lignede
en stor, rød Ildkugle i de tunge og blaagraa
Skyer, der omfattede den. Noget borte fra
Strandkanten paa en Bunke opskyllet Tang og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
