Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Da Jan kom op af Vandet, sad han et Øje-
blik stille, og hans Blik hvilede takkende mod
den mørke Himmel, hvorfra Maanen i det sam-
me blinkede frem og lod et gulblegt Skær falde
paa hans Ansigt. Hans tro Staldbroder rystede
Vandet af sine lange Haar og lagde med en glad
Tuden begge Forpoterne op paa sin Herres Skul-
dre. Sømanden klappede den kærligt, og da han
vendte sig om paa Toften, saa han ved Hjælp
af Maanens Skin den ubekendte Pige bøje sig
ned over Faderen og kysse ham. Han greb Aa-
ren, Fangelinen blev gjort los og Baaden for
igennem Bølgerne. Da de var kommen noget
bort, lød et hult, gennemtrængende Brag fra
Vraget. Kaptajnen udstødte et Suk, han vendte
sig om der imod, men saa kun det skummende
Vandspejl, Skibet laa der ikke længere.
»Nu sank det!« ytrede Jan roligt, mens han
mat og afkræftet trak paa Aaren. »I Morgen
vil det knuste Tømmer ligge omkring paa Ky-
sten.«
Lidt efter skød Baaden lykkeligt gennem den
sidste Sø op i Sandet. Jan sprang ud; Faren
var overstaaet; de var frelste. Til den anden
Baad saas intet, men næste Dag laa elleve lem-
læstede Lig drevne op paa Strandbredden.
Matte og afkræftede betraadte de skibbrud-
ne Landet. Jan hjalp den unge Pige ud af
Baaden.
»Gud være lovet!« udbrød hun og kastede
sig grædende til Faderens Bryst. »Jeg har dig
da endnu, du kære Fader! Hvor jeg er taknemme-
lig derfor; og Dem!« tilføjede hun i en ubeskri-
velig blød Tone, henvendt mod Jan, »hvorledes
skal jeg takke Dem? De har skænket mig et
dobbelt Liv ved at redde min Fader.«
Faderen og Kaptajnen ytrede ogsaa deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
