- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
42

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

værende Øjebliks Fryd til at beskæftige sig med
andet. Ungdommens smilende Forhaabninger,
dens blændende Drømme udøvede deres Tryl-
leri i hendes Sjæl og holdt hende i Ubevidsthed
om alt uden for disse. Bramer gik det ikke saa-
ledes, han var fortrolig med Faren, som svæ-
vede over hans eneste Barns Liv; han vidste,
hvor lidt hun var i Stand til at trodse Følgerne
af et saadant Optrin som det sidste; men han
tav. Udvortes rolig gemte han sine Anelser,
sin Frygt dybt i sit Indre og lod ingen mærke
det, som stillede sig mellem ham og Glædens
korte Øjeblikke.

Bramer havde naaet sit Livs Middagshøjde;
Verden, Glæden havde kun faa Tillokkelser for
ham. En Række af Aar henlevede han i en uaf-
brudt huslig Lykke med et Væsen, der gjorde
hans Liv til et Paradis; da hun døde, og Flora
alene var det Minde, han havde tilbage fra hin
lykkelige Tid, sluttede han sig til hende, skæn-
kede hende udelukkende sin hele Kærlighed, og
hun blev det Baand, der endnu bandt ham til
Livet; for hendes Skyld havde det Værd og Be-
tydning for ham.

Derfor skælvede han ved den Tanke at mi-
ste dette elskelige Væsen, som saa rigeligt gen-
gældte hans Kærlighed. Hovedstadens duelig-
ste Læger stod ved Barnets Leje, da det meget
ungt faldt i en langvarig Sygdom. Bramer selv
forlod det aldrig. Med Ængstelse lyttede han
til hvert Aandedrag, dets Stønnen bragte ham
til Fortvivlelse; men naar det tilsyneladende
befandt sig bedre, naar Flora med et kærligt
Smil omslyngede hans Hals, naar hendes blege
Kinder rødmede af Glæde over Faderens Om-
sorg, og hun fortalte ham, at det var godt med
det daarlige Bryst, da kendte hans Glæde intet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free