- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
74

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

»Det vil volde mig selv større Glæde, end De
tror,« svarede Jan, »men jeg maa alligevel und-
slaa mig derfor. Jeg hører saa lidt hjemme i den
Kreds, De indbyder mig til. Blandt mine jævnlige
i Landsbyen passer jeg; der ser man mig med
Glæde. De staar i den Tro at skylde mig nogen
Forbindtlighed, og kun af den Grund vilde mit
Selskab blive taalt hos Generalinden.«

»Og hvoraf ved De, at De blot vil blive taalt
der?« spurgte Flora med sin blide og klangfulde
Stemme.

»Der vilde vel neppe nogen sige mig det,«
svarede Jan med et vemodigt Smil, »men jeg
siger mig det selv.«

»Og De tager fejl heri,« svarede Bramer.

»Men du gør Uret i at overtale Hr. Kruse,
kære Fader!« sagde Flora. »Du maa jo kunne
indse, at han ingen Lyst har til at føje vore Øn-
sker og alene af den Grund, undslaar sig derfor.«

»Nej, Frøken!« svarede han, »sig ikke det, De
ved ikke, hvor glad jeg vilde føle mig ved den
Tro, at det virkelig skulde være Tilfældet, hvad
Deres Fader nylig sagde.«

»Saa følg med os og overbevis Dem derom,«
ytrede hun med et venligt Blik. Jan saa paa sin
Klædning, smilede og fulgte med. Kanen kørte
forud, han og Bramer tilbagelagde Vejen til
Fods.

Generalinden overgik sig selv i Forekommen-
hed mod Jan denne Aften, thi skønt hun ellers
i sin Omgang altid plejede at erindre sig, at hun
nedstammede fra en gammel, adelig Familie, var
den unge Kruses Væsen dog saa aabent og be-
skedent, at hun glemte al Standsforskel; hans
indtagende Ydre bidrog vel ogsaa sit dertil; han
deltog med Liv i Samtalen, sagde, hvad han
tænkte, og alt, hvad han sagde, vidnede om
Aand. Der laa noget uimodstaaeligt i den djærve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free