Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Math, bøjende sig tæt mod Solberg, mens han
neppe hørlig hviskede: »Det var om Albert
Kruse, jeg vilde tale.«
»Albert Kruse,« gentog Herredsfogeden stam-
mende og blev bleg som et Lig, og hans Øjne
stirrede stift paa Tateren med et Udtryk af den
frygteligste Angst, Læberne paa hans aabent-
staaende Mund dirrede, og han maatte bolde
sig ved Bordet for ikke at falde omkuld.
»Se saa!« sagde Math rolig, »nu maa De ringe,
hvis De har Lyst, jeg holder Dem ikke tilbage;
men jeg vidste forud, at De ikke gjorde det, naar
De fik Stunder til at betænke Dem.«
»Menneske!« hviskede Fogeden og saa sig
med spejdende, ængsteligt Blik om i Værelset,
»tal sagte, jeg skal ikke gøre dig noget, fortæl
mig, hvad du ved om ham, hvis Navn du
nævnte.«
»Jeg ved det hele,« ytrede Math, »og det er
mere, end De kan sige, Hr. Dommer! thi De for-
lod ham paa Heden, mens han endnu droges
med Døden, men jeg tog Klæderne af ham og
gemte ham paa et Sted, hvor kun Ormene vil
søge ham.«
»Du saa altsaa det hele Optrin?« vedblev Sol-
berg, med en Stemme saa svag, at den neppe
naaede Maths Øren.
»Ja!« svarede han, »jeg saa et Pistolløb sende
to Lod Bly i en Mands Hjerte, jeg saa en falde
og en anden tage Flugten, og den sidste var Dem,
Hr. Foged! Vaabenet lod De blive tilbage, her er
det.« Han tog en kort, rusten Pistol op af Lom-
men og lagde den paa Bordet. »Ikke sandt,« til-
føjede han, »De kendes ved den.«
»Jeg er fortabt!« stønnede Solberg, idet han
tog Pistolen. Han sank ned paa Stolen, og det
hurtige Aandedræt og krampagtige Muskelspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
