Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Betragt blot »Tro« der, hvor han graver og snøf-
ter, han alene kan overbevise dig om, at vort Ar-
bejde ikke har været forgæves.«
Jan kaldte Hunden til sig.
»Stille, »Tro«!« hviskede han, »læg sig!«
Lidt efter hørte de noget bevæge sig under
Stammen. Et graaligsort, spidst Hoved stak frem
under Træroden og udstødte en bange Grynten,
efter flere Gange at have snappet efter Vejret.
Jan blev siddende paa sin Plads uden at bevæge
et Lem, men Tateren lod sig synke ned bag Stub-
ben, saa lydløst og forsigtigt, at ikke et Blad
bevægedes derved. Formodentlig maatte dog det
skarptsynede Dyr have bemærket ham, thi det
trak sig straks tilbage.
»Den kommer nok igen,« hviskede Math. »De
holder det ikke længere ud i Lejet; se engang,
hvorledes Svovldampen trænger op af Hullet.
Der er den.«
Han sank atter tilbage, i samme Øjeblik kom
Brokkens laadne Hoved frem paa ny. Spejdende
til alle Sider med sine smaa, levende Øjne, krøb
den ud af Hulen og rystede Jorden af sig med en
heftig Bevægelse. Tateren havde grebet Tro i
Halsbaandet, og det var kun med Anvendelse af
al Kraft, at han kunde holde den tilbage.
»Skal jeg?« spurgte Jan sagte og greb en kort
Trefork, som laa ved hans Side.
»Vist ikke!« svarede Math, idet han drog sin
Kniv op af Bæltet og hævede sig lidt i Vejret paa
den ene Arm. »Denne skal jeg nok besørge, pas
nu imidlertid paa Hullet, naar jeg slipper Hun-
den løs, der maa være een til dernede.«
Brokken vendte sig, den viste sine skarpe
Tænder og vendte tilbage mod Hulen, men i
samme Nu for Kniven med et sikkert Kast ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
