Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Uret, maa du male mit Skrog sort, med røde
Striber i Vandgangen.«
Jørgen lo og trykkede Smuglerens Haand.
»Kom nu, Karen!« sagde han, »vi vil have os en
glad Aften oven paa den Tur; sejl du kun der-
ude, denne Gang slap du for Jyllands Rev.«
Han gik nu, fulgt af hende og Jan, ned mod
det Sted, hvor Højhus havde ligget. Fiskerne
skiltes, og Flora skred let og fornøjet ved sin
Faders Arm tilbage til Herregaarden.
En Hævn.
Niels Skriver var i denne Tid i et særdeles
fortrædeligt Humør. Flere af hans Planer, til
hvis gode Udfald han havde næret ubetinget Til-
lid, slog fejl. Uagtet hans Forestillinger havde
Quist, bevæget af Generalindens Bønner, taget
sin Klage over Jørgen Kruse tilbage. Niels blev
nødt til at finde sig heri og drev i sin Harme
Sagen med Elise saa meget ivrigere, uden at
han dog hidtil havde opnaaet noget Resultat.
Han udtalte bestandig sine Trusler mere ufor-
beholdent og erklærede til sidst, at han ansaa
det for sin Pligt at røbe den Hemmelighed, Til-
fældet havde indviet ham i.
Saaledes var Forholdet mellem ham og Her-
redsfogeden, da den sidste en Aften, omtrent en
Maaned efter de sidst fortalte Optrin, sad inde i
sit Værelse, sørgmodig og grublende over sin
sørgelige Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
