Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
»Vi glemmer i vor Glæde ham, som vi dog
egentlig skylder Takken for denne lykkelige
Time,« sagde Amtmanden lidt senere og vendte
sig om efter Math Hjeil; men Tateren var for-
svunden.
Stille og lydløs, som han kom, havde han
under de almindelige Udbrud bortfjernet sig,
uden at nogen mærkede det.
Samme Nat lød en forunderlig Støj hen over
Heden, blandet med vilde, ubekendte Sange i et
fremmed Sprog; det var Skøjerne, som rykkede
op og drog bort fra Egnen. Math gik i deres
Spidse. Han blev senere ofte Genstand for Sol-
bergs og Elises Samtaler, men de saa ham ikke
mere. Jeg vil derfor lade ham forsvinde her, for
ved en anden Lejlighed at fortælle de Tildra-
gelser, denne Mands eventyrlige Liv var saa
rigt paa. *)
Efter endnu engang at have lykønsket Fami-
lien tog Amtmanden bort, og Fogeden tilbragte
en glad Aften i Albert Kruses og Elises Selskab.
Den tunge Byrde, der saa længe og uafbrudt
havde hvilet paa ham, var væltet bort; hans
Glæde var som Fuglens, der muntert og jublen-
de bader sig i den skinnende Vaarsol og ryster
Mindet om en kold, mørk Vinter af sig. Ogsaa
Jørgen var til Stede. Han blev vel glad, dobbelt
glad ved just denne Aften at se sin Broder, men
han viste sig ikke overrasket. Formodentlig maa
han have været vidende om, at Albert levede,
og den ærlige Tater havde maaske røbet Hem-
meligheden for Vennen, før han forlod Egnen.
Næste Morgen fandt nogle Skovhuggere et
Menneske hængende paa en Gren inde mellem
*) Se »Hedemanden«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
