- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
180

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

sea al ham, at lytte til denne bløde Stemmes
Musik, naar den i sagte Toner talte den dybe-
ste Kærligheds Sprog, der opfyldte hans Sjæl
med Henrykkelse. Tvivl og Frygt, enhver Skran-
ke, som forhindrede en rolig, stille Fred, var
nedbrudt, og hele Livets friske, blomstrende
Poesi forenede sig i disse Følelser.

En saadan Kærlighed, hvor endnu ingen
Lidenskab med sin kvælende Aande dæmper
den rene Ild, som flammer i Sjælen, er vort Livs
Foraarsmorgen, der udbreder en klar og skyfri
Himmel for vort Øje. Som hele den vaagnendc
Natur bevæger sig i et frisk, ungdommeligt Liv,
saaledes faar ogsaa vor egen Tilværelse mere
Værdi, vor Sjæl større Dybde; den samme Fred,
samme harmoniske Rolighed, som gennemtræn-
ger Naturen, hviler i vort Bryst. Først naar man
standser Bækkens fredelige Løb, viser den sin
Styrke, trodser alle Hindringer, gennembryder
enhver Skranke og bliver ødelæggende i sine
Virkninger. Saaledes gaar det ogsaa Kærlig-
heden, naar Lidenskaberne optaamer Følelserne
mod hverandre.

Men ligesom Flora med hver Dag sluttede sig
fastere til Jan og stedse forekom ham ny og
mere elskværdig, eftersom hendes Sjæl udfol-
dede sig, ligesom hendes Karakter, siden hun
var sig denne Kærlighed bevidst, antog mere
Værdighed og Alvor, saaledes syntes ogsaa hen-
des Sundhed at svinde bort. Hun blev blegere,
efterhaanden mere stille og modfalden, og den
ildevarslende Stikken i Brystet indfandt sig
oftere under Aandedrættet. I Bramers Hjerte
vaagnede atter den pinlige Bekymring og Frygt,
som for et Øjeblik havde slumret.

Flora selv anede intet; hun var for meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free