- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
183

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

frygtelig Uvished, som gennemfarer os, mens
hine tvende Magter spiller med hinanden om
Herredømmet; det er da ikke alene Hensynet til
den blege Død, ikke alene den lidendes matte,
glansløse Øjne, tunge Aandedrag og Musklernes
sidste, krampagtige Trækninger, men meget
mere vort Tab, det nedbrudte Hagb, den bristen-
de Lykke, vore kuldkastede Planer for Frem-
tiden, som udbreder en fuldstændig Tomhed og
Øde i vort hele Væsen, det er Egenkærligheden i
dens skønneste Skikkelse, og endelig Uvisheden
om det dunkle, ubekendte hinsides, der nedtryk-
ker og kvæler os. — Endelig er det her i Livet
vor Lod først fuldkommen at fatte et Gode, naar
vi staar i Begreb med at miste det.

Men Flora skulde ikke gaa bort saaledes, hen-
des sidste Øjeblikke var ingen heftig Kamp mel-
lem det afskedtagende Liv og dets mørke Bro-
der; det svandt stille og ubemærket som den
nedgaaende Aftensol, der udbreder sin milde
Glans, mens den dukkede ned i Havets Dyb.
Døden traadte til Lejet i dens venligste Skikkel-
se, som vilde den derved betale hende for den
Lykke, den kom at røve.

Hun havde i de sidste Dage befundet sig
usædvanlig vel, de blege Kinder rødmede. Blo-
det vendte tilbage i den glatte, marmorhvide
Pande, hendes trøstende Ord gav atter Næring
for det synkende Haab i Jans Bryst. Han sad
ved hendes Leje, hendes bløde, smaa Hænder
hvilede i hans, endnu havde dette barnlige og
milde Øje ikke mistet sin Glans, endnu hviskede
disse søde Læber Ord, som fyldte hans Sjæl med
Fryd, men det var en smertelig, bitterblandet
Fryd, Tanken om at miste hende, at skilles fra
hende, stod jævnsides og bragte Fortvivlelsens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free