Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
barsk Vinter gik igennem hendes Liv; uskyldig
svævede Aanden med den svindende Dags sid-
ste Solstraale over til hin uafslørede Dunkelhed,
som intet jordisk Øje gennemtrængte. Af Jans
Erindring svandt hun aldrig. Aar forgik, Smer-
ten tav, Tiden udøvede sin Virkning, de friske
Saar blødte ikke længer, men Glemsel formaaede
intet at skænke. Dybt i det inderste af hans Sjæl
stod hendes Billede med friske Farver lige til
Livets sidste Pulsslag. Mindets Blomster visnede
paa hendes Grav, i hans Hjerte visnede det al-
drig.
Paa den stille Landsbykirkegaard hæver sig
en lille, uanselig, græsbegroet Jordhøj, som kun
skelner sig fra de øvrige ved en sjælden stor,
hvid Rosenbusk. Den gamle Klokker kaldte Ste-
det »Frøkenens Hvile«. — Der blev hun jordet.
Jeg har set hendes Grav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
